top of page

Fødevareintolerance


Et udbredt problem

​​​Flere og flere mennesker i den vestlige verden har problemer med et eller flere fødevarer. I daglig tale kalder vi det ofte for overfølsomhed eller allergi.  I virkeligheden kan vi tale om mange forskellige former for reaktioner/symptomer, når årsagen er intolerance eller allergi.

Ved fødevareallergi reagerer immunforsvaret på et protein, som organismen er overfølsom overfor.  Der sker med andre ord en overreaktion i immunsystemet på grund af allergenet. Det betyder, at kroppen danner antistoffer (immunglobuliner) som udsondres i blodet. Disse er bl. a. af typen IgE, IgA og IgG. Det er denne proces, der medfører den allergiske reaktion. Desuden kan der forekomme krydsreaktioner mellem de allergifremkaldende fødevarer og pollen.  Symptomerne kan opstå i hele kroppen og kan som nævnt være af forskellig karakter.

 

De mest almindelige symptomer

Her vil jeg nævne nogle af de mest almindelige symptomer:
Immunsystemet kan reagere med gentagne forkølelser, bihulebetændelser osv.
Fordøjelsen kan påvirkes: forstoppelse, diarrè, oppustethed, sure opstød, kvalme, opkastninger, smerter.
Huden kan reagere: eksem, nældefeber
Luftvejene kan reagere: høfeber, astma
Nervesystemet kan reagere: migræne, hovedpine.
Psyken kan reagere: depression, angst, sentitivitet.
Kredsløbet kan blive påvirket (anafylaktisk chock).

 

Hvordan får man allergi/intolerance?
• En allergi/intolerance kan både være arveligt betinget eller være et resultat af ens livsstil. Forældre med allergi/intolerance er disponeret for at få børn med samme.
• Immunforsvaret modnes i løbet af de første 6 måneder. Der findes aktive sukkerstoffer i modermælken som beskytter mod allergi. Tarmsystemet er ligeledes heller ikke færdigudviklet før der er gået 6 måneder og mødet med andre proteiner end den fra modermælken kan fremprovokere allergi/intolerance da proteinet opleves som fremmed for kroppen. 
• Umoden mad er en væsentlig kilde til intolerance. Umoden frugt mangler mineraler og sukkerstoffer som forhindrer eller beskytter mod allergi. Moden frugt og langtidshævet brød er en nødvendighed for at det kan fordøjes i stedet for at forrådne i tarmen.
• Flere kvinder end mænd udvikler intolerance/allergi.  Det kvindelige kønshormon østrogen øger risikoen for allergiske reaktioner.
• For store mængder og ensartet mad igennem længere tid.
• Gentagne behandlinger med antibiotika, brug af p-piller, feber, influenza og forgiftninger.
• Tarmfloraen nedbrydes ved vedvarende indtagelse af fødevarer man ikke tåler, eller ved indtagelse af umoden mad. Det skaber luft, ildelugt, forstoppelse, diarrè, klistret afføring og nedbrydning af sunde bakterier. Det er derfor meget vigtigt at indtage mælkesyrebakterier for at reparere og genopbygge tarmfloraen. Tarmen har brug for alle disse mange sunde bakterier for at kunne danne de vitaminer, der skal til, så tarmvæggen holdes tæt. Tarmfloraen ødelægges af allergien, antiinflammatorisk medicin, alkohol, antibiotika, p piller, anden medicin.

 

Hvordan diagnosticeres allergi/intolerance?
Ved allergi er det let, da man dels kan se det i blodprøver og priktest hos lægen. Reaktionen kommer også så tidligt, at du som regel selv har en klar mistanke om hvad der udløser allergien. Det er straks noget andet, når vi taler om intolerance, da reaktionen her kan komme flere dage efter.
 

Fødevaretest

Læge og akupunktør Raphael Nogier har udviklet en testform, hvor man fører forskellige fødevarer, der ligger i et lille glas, hen mod huden. Her aflæser terapeuten patientens puls for reaktioner på fødevaren. Mange auriculoterapeuter udfører denne test i dag.

Efter testen er der ofte flere fødevarer man skal fjerne fra sin kost i ca. 5 – 6 uger.

Herefter foretager man en ny test og finder frem til den eller de fødevarer, der ikke tåles.

Det er forskelligt, hvor længe man skal holde sig fra de pågældende fødevarer, men det kan være fra et halvt til flere år, og nogle skal holde sig fra de enkelte fødevarer for altid. Mange auriculoterapeuter, inklusive mig selv, foretager denne test.
Det er helt afgørende at diagnosticere for allergi og intolerance, da den eneste effektive behandling er udelukkelse af de allergifremkaldende fødevareemner fra kosten, så der igen kan skabes balance i organismen.

bottom of page