Myorefleksterapi

Myorefleksterapi er en manuel behandlingsform gennem hvilken man løsner de dybeste stagnationer i kroppen. Dette sker via dybdegående tryk på muskelbaner, -tilhæftninger og -udspring samt på akupunkturpunkter.

En reguleringsteknik

Myorefleksterapi er en reguleringsteknik, som bygger på helhedsanskuelse: Kroppen husker alt. Når vi oplever traumer, chok, skader via sport osv., vil vores krop altid prøve at beskytte os. Det gør den bl. a. ved at lave muskelsammentrækninger. Disse sammentrækninger kan føre til dybe, massive spændinger, som forhindrer væv i og omkring muskler i at fungere optimalt. Der kommer ganske enkelt ikke nok ilt til området. Derfor er det vigtigt at løsne disse spændinger, så der igen kan komme energi til området og vævet kan fungere optimalt.

Hånd i hånd med posturologien og akupunkturen

Posturologien, myorefleksterapien og den traditionelle kinesiske akupunktur går hånd i hånd og supplerer hinanden eminent. Men en myorefleksterapi kan også sagtens stå alene, og det vil i nogle tilfælde være det bedste.

Kostvejledning kommer man ikke udenom, da det er af generel betydning for optimal funktion. Du vil allerede efter første behandling opleve en forløsning og afspænding på flere planer, både fysisk og psykisk.

Selve behandlingen

Behandlingen består i, at jeg med hænderne udøver et tryk primært på og omkring muskeltilhæftningerne. Efter et stykke tids vedvarende tryk sker der det, at de muskelspændinger, der er udenfor viljens, kontrol løsner sig. Dette har en omfattende positiv indvirkning på hele organismen, da musklerne hænger sammen i et stort netværk via musklehinderne - også kaldet fascierne.

Uddybning

For at uddybe hvad myorefleksterapien mere præcist handler om, har jeg oversat en lille del af teksten fra Dr. Kurt Mosetters hjemmeside:

"Myorefleksterapien samler mange forskellige discipliner i eet enkelt punkt. Velkendte akupunkturpunkter viser sig at være analoge med osteopatiens triggerpunkter, neurale terapeutiske infiltrationspunkter, anatomiske muskeltilhæftninger og neurofysiologiske muskel- og senereceptorer.

Det er interessant at se at disse forskellige discipliner faktisk er interesserede i at undersøge det samme fænomen. Det væsentligste er derfor ikke hvilken af disse discipliner, der er den rigtige eller forkerte. Det væsentlige er at se at disciplinerne beriger hinanden og tilsammen giver mange muligheder for løsninger.

Myorefleksterapien behandler primært muskeltilhæftninger i de sammenhænge og kæder, de fungerer i. Trykstimulation på disse "områder" opleves mere intenst, og selv en svagt forøget stimulation kan opleves udstrålende til fjernereliggende områder med en tilsvarende smertefornemmelse. Ved at trykke på disse områder kan der ofte opleves smertefulde hårdheder eller ligefrem hævelser i det berørte muskelvæv.

Efter en præcis behandling (palpation) og et målrettet tryk på vævet i det berørte område forsvinder de abnorme tilstande i vævet hurtigt (fra få sekunder til nogle få minutter). Et gradvist forøget manuelt pres i muskel-sene-knogleforbindelsen igangsætter neuromuskulære reaktioner og reaktioner i vævsforbindelser.

Herefter er det tydeligt at se et spontant begyndende fald i områdets hidtidige hviletonus.

Myorefleksterapien medfører øjeblikkeligt en opløsning af overspændtheden i musklen eller muskelsystemet og dermed en aflastning af leddene og de bløde vævsstrukturer. Stimuleringerne fører til at kroppen kan begynde at arbejde hen imod at genetablere et smertefrit og velfungerende bevægeapparat.

Dette opleves som en lindring i de mangeartede symptomer, som kan have rødder i symmetriforstyrrelser eller kroniske uhensigtsmæssige belastninger i det muskulære system.

I tillæg til dette kan disse symptomer også indbefatte forskellige påvirkninger af det autonome nervesystem, såsom søvnforstyrrelser og generaliseret angst." Læs mere her

Historien og de fundamentale principper bag myorefleksterapien

(nedenstående tekst stammer fra Kurt Mosetters hjemmeside og er oversat fra tysk af Tove Ottesen)

Myorefleksterapien har været under udvikling siden omkring 1990 baseret på en mængde af opdagelser inden for forskellige discipliner. Den blev grundlagt af Dr. Med. Kurt Mosetter. Som en integrativ og holistisk terapi sammenfatter myorefleksterapien erfaringer og indsigter hentet fra gamle kulturer side om side med opdagelser inden for den moderne fysik og nutidig akademisk medicin.

”En observatør af fysiske fænomener er også en fortolker af sine observationer. Den, der observerer levende systemer, skal være en ”meta-fortolker”; med andre ord skal han fortolke de fortolkninger af det levende væsen, som han observerer.” Thure von Uexküll og Wolfgang Weisack

Ved første øjekast ville det se ud som om tilsyneladende fremmede elementer fra meget forskellige begrebsmæssige systemer mødes her for at forme en ny og mange-laget model for behandling og terapi. Via et frugtbart sammenspil mellem specialiserede individuelle discipliner, bliver myorefleksterapien en slags bindeled som kan forene tilsyneladende modsætninger mellem divergerende synsvinkler hos de individuelle discipliner. I særdeleshed sammenknytter den modeller med en statisk/mekanisk orientering med modeller med en biodynamisk/biomekanisk såvel som en biografisk orientering. Myorefleksterapi kan dermed tage del i et samspil og en gensidig effekt med hver af de medicinske specialområder og bibringe en frugtbar forstærkning af deres effektivitet. Byggende på disse discipliner og med fokus på det muskulære system kan myorefleksterapien tjene som et vigtigt element i et interdisciplinært samarbejde.

Sigtet er at konstruere en bro som forbinder tilsyneladende modsætningsfyldte elementer. Ofte kan den rigtige løsning findes ved at forene disse elementer. De essentielle strukturelle grundsten og til tider tætte samarbejdspartnere med myorefleksterapien inkluderer:

Funktionel anatomi og det menneskelige muskulære system
Bevægeapparatets fysik og biomekanik (med matematiske beregninger og modeller udviklet af Packi i Freiburg)
Ortopædi plus manuel medicin, især modificeret atlas terapi (Arlen; Goerttler, i Badenweiler)
Neural terapi og læren om muskelmeridianer og deres funktionelle dynamik (Bergsmann, i Wien)
Psykologi og psykologisk medicin; psykotraumatologi og Fischers biografiske forandringsmodel (i Freiburg, Köln)
Neuropsykologi og neurofysiologi (Teuchert-Noodt, i Bielefeld)
Neurobiokemi, ”smerte-stofskifte” (Neuromyologi udviklet af Kurt Mosetter)
Fænomenologi og eksperimentel medicin som den praktiseres på den østlige halvkugle af den klassiske kinesiske medicin, akupunktursystemet og Tui-Na massage, såvel som klassisk Ayurvedisk indisk medicin med Marma Punkter.
Osteologi (Prof. Dr. Med. D. Felsenberg, i Berlin)
Osteopati med triggerpunktbehandling (Travell/Simons, USA); Anatomy Trains (Myers)
Fysiske terapiprocedurer
Feldenkrais og Levines perspektiver

Disse videnssystemer udgør fundamentet for myorefleksterapien; den integrerer en række forskellige modeller og præcise teoretiske beskrivelser for at skabe et multidimensionelt behandlingskoncept. Dette afspejler ikke et ukritisk sammensurium af metoder, men i stedet den rigest mulige multilagede basis for at beskrive og behandle én og samme enhed – mennesket i bevægelse.

Ved nærmere undersøgelse og sammenligning af de individuelle terapisystemer, som de ligger placeret ved siden af hinanden i kombination og ved at kigge bag om deres grænser, vil vi genkende et stort antal umiskendeligt ækvivalente og delte elementer. Dermed, trods forskellige sprog, kulturelle perspektiver og tilsyneladende uensartede modeller, tenderer disse til at mødes helt bogstaveligt i et enkelt punkt. Erfaringsmæssigt udledte akupunkturpunkter kan formuleres som værende analoge med osteopatiske triggerpunkter, neurale terapeutiske infiltrationspunkter, anatomiske muskeltilhæftninger og neurofysiologiske muskel- og senereceptorer.

Det er interessant at erkende at i deres respektive sammenhængende tilgange, begreber og måder at tænke på, er hvert af disse systemer faktisk engagerede i at udforske det samme fænomen. Fysik, anatomi, basal neurofysiologi og specielle akupunkturpunkter viser sig ultimativt at være uafhængig af nogen kulturel, geografisk eller tidsmæssig sammenhæng. Dermed er problemet ikke at afgøre, hvilken model der er rigtig eller forkert, eller hvilken tænkemåde der er forældet eller innovativ, men i stedet et additivt sammenspil mellem mange overensstemmende løsninger.

Opmærksomheden på muskeltilhæftninger resulterede i genopdagelsen af behandlingszoner, som længe havde været forstået af medicinske systemer i alle de kulturelle grupper, og beskrevet og demonstreret som vigtige zoner. Som et resultat af studier og via engagement i akupunktursystemerne, som overensstemmende havde beskrevet de samme punkter på kroppen ved observationer gennem meget lange perioder, kunne det fastslås, at disse punkter meget ofte svarer til muskeltilhæftninger. På tilsvarende vis kan meridianer beskrives, hvad angår de muskulære kædefunktioner, som muskelmeridianer. (De første forløbere inden for akademisk medicin er beskrevet som Head’s reflekszoner)

Myorefleksterapien behandler primært muskeltilhæftninger i deres funktionelle forhold og kinetiske kæder. Trykstimulationer bliver opfattet mere intenst disse steder; dermed kan selv en let forøgelse af trykket føre til en følelse af smerte med udstråling til fjernereliggende steder svarende til den angivne smerte. Ved palpering kan man ofte finde smertefulde områder af hårdhed, myogelose, og bindevævshævelse. Man finder en høj grad af spændthed i de påvirkede muskler (hypertonicitet).

Efter præcis palpering og målrettet trykpunktstimulering af sådanne punkter, løsner de mærkbare abnormiteter sig efter en kort tidsperiode (fra sekunder til nogle få minutter). Gradvist manuel forøgelse af trykket på muskel-sene-knogleforbindelsen afstedkommer neuromuskulære reaktioner og bindevævsreaktioner. Det er meget tydeligt, at den forøgede hviletonus i de påvirkede muskler begynder at falde spontant.

Myorefleksterapien involverer en omgående løsnelse af unødvendig hvilespænding i muskler/muskulære systemer og dermed aflastning af led og strukturer af blødt væv. Stimuli, som befordrer en genjustering lader kroppen involvere sig i den passende regulering for at gendanne den korrektfungerende smertefri anatomiske konfiguration af bevægeapparatet. Dette er forbundet med lindringen af de vidtrækkende symptomer som kan være resultatet af muskel-inducerede symmetriforstyrrelser og kroniske uhensigtsmæssige belastninger. I forlængelse af posturologisk asymmetri og kroniske smertetilstande, kan disse symptomer inkludere forskellige affekter på det autonome nervesystem, inkluderende søvnforstyrrelser og generaliseret nervøsitet, bland andet.

Læs selv mere her på Kurt Mosetters hjemmeside